I går aftes valgte Handicaprådet ny formand, da Mads Georgi (SF) er udtrådt efter han har været formand siden 2022. Valget er faldet på en kvinde, som er kendt for her i Viborg som en ildsjæl for alle udsatte.

Viborg Kommune. Foto af Magnus Rasmussen
Af Thomas Høyer Christensen, 57836@dmjx.dk
Handicaprådet har fået sig en ny ildsjæl. Det er nemlig Susanne B. Andersen, som er kendt som en foregangskvinde for alle udsatte her i Viborg. Hun arbejder fuldtid som samværspædagog for Viborg Kommune og er samtidig formand for ”LEV Viborg”, som er organisation for frivillige. Dertil står hun bag spiseklubber, festivaler (bl.a. ”Din Øjesten Festival”) og meget mere, men nu er hun også ny formand for Handicaprådet. En kvinde som vil hjælpe alle udsatte både i hendes arbejde og fritid.
”Jeg går meget op i, at alle er en del af fællesskabet. Lige meget hvor de kommer fra og hvilke problemer de har” udtaler Susanne om hendes store engagement i det frivillige arbejde omkring alle udsatte grupper.
”Vi skal være spørgende, lyttende og undrende”, lyder det fra Susanne B. Andersen om hendes nye rolle. Hun understreger, at hun går ind med ydmyghed til rollen og pointerer at hun ikke havde takket ja, hvis ikke det var fordi den forhenværende formand Mads Georgi (SF) var flyttet fra byen og derfor ikke kunne varetage hvervet mere.
”Jeg vil gerne skabe forandringer, når ting ikke er godt. Men jeg er også ydmyg omkring, at det ikke er igennem Handicaprådet de største forandringer sker”, lyder det passioneret fra Susanne B. Andersen.
Susanne B. Andersen. Privatfoto
Brug for ro
Den forhenværende formand Mads Georgi (SF) stopper nemlig i rådet, og i byrådet, fordi han har brug for en pause fra politik, udtalte han til en artikel til Viborg Stifts Folkeblad i marts og flytter dermed til Aarhus på hans førtidspension for at få ro. Mads Georgi (SF) blev valgt direkte ind som formand i 2022, efter han havde været suppleant i rådet. Formandspladsen blev ledig, da den tidligere formand og ildsjæl Ulla Serup Thomsen afgik ved døden lillejuleaften 2021 i en alder af 79. Ulla Serup Thomsen havde på det tidspunkt siddet på posten i over 10 år.
Om Susanne B. Andersen bliver så længe kan vi ikke vide, men hun er klar til at tage teten og hjælpe de handicappede med at afhjælpe presset på dem.