Nervøsiteten var til at spore, da Team Viborg i lørdags spillede slutspillets første kamp på Energi Viborg Arena. En førstegangsoplevelse for mange af de unge kvindelige fodboldspillere, som kvinderne sent glemmer.

Jakob Glerup ude på Liseborg Centeret klar til første træning efter weekendes 1-0 sejr over OB Q Foto: Anna Pedersen
By: Anna Pedersen, 57809@dmjx.dk
Med et imponerende tilskuertal på 409 tilskuere blev det med nervøsiteten uden på tøjet, da spillerne i lørdags gik på banen. Energi Viborg Arena huser til dagligt Viborgs herrehold, som har et gennemsnit på 6535 tilskuere. Men selvom Team Viborg ikke trækker tilskuere i tusindtal til endnu, oversteg Team Viborg, som til dagligt spiller i 2. division, Gjensidige Kvindeligas gennemsnitlige tilskuertal.
Det tyder derfor på, at Team Viborg mærkede en tydelig opbakning blandt borgerne i kommunen.
Støtte fra sidelinjen:
Med to årtiers erfaring på Energi Viborg Arena har træner Jakob Glerup masser af erfaringer i at spille store kampe med mange tilskuere. Med ro i stemmen lægger Jakob Glerup stor vægt på, at pigerne skulle; ”huske at nyde den gode oplevelse”.
Men selvom dette ikke er første gang i Team Viborgs historie, at de spiller på Energi Viborg Arena, var lørdagens kamp første møde med Viborg Kommunes fineste græstæppe for mange af spillerne. Og blandt de debuterende spillere, var nervøsiteten tydelig.
”Nogle af pigerne kom hen til mig og sagde; ‘det kan jeg ikke, det her Jakob.’ Fordi de simpelthen har været så nervøse ved det. Hvor jeg siger til dem, at det stadig bare en fodboldbane, det er stadig bare fire streger. Jeg prøvede ligesom at nedtone det lidt. Og sige at de bare skulle nyde det, fordi pigerne var så nervøse.”
Men trods en nervøs start på kampen, hvor det gjaldt om at ryste nerverne fra sig, fremfor at angribe modstanderen, forsatte Team Viborg deres ubesejret stime i slutspillet og vandt 1-0 over OB Q. De er dermed sikret endnu en sæson i 2. division, med målsætningen om at spille sig op i 1. division til næste år. Målsætningen for Team Viborg er top 16 kvindehold i Danmark, dette mål er midlertidigt opnået.
Med positive udsigter til flere topprofessionelle kampe på Energi Viborg Arena, grundet Team Viborgs samarbejde med VFF, er rammerne for flere succesoplevelser på Energi Viborg Arena for alvor sat for Team Viborgs kvinder.